Kreditforsikring er et fast element i familieejet virksomhed

 

 

Kreditforsikring fra Allianz Trade hjælper familieejet virksomhed gennem fem generationer

Case study: Beirholms Væverier

Den danske virksomhed Beirholm er markedsledende producent af tekstiler som sengetøj, håndklæder, lagner og duge til udlejningsvaskerier, der leverer til hotel- og restaurationsbranchen.

I tekstilserviceindustrien er der ofte tale om store investeringer, når et udlejningsvaskeri skal indkøbe nye tekstiler. Investeringer, som de reelt først begynder at få god tilbagebetaling på efter mange måneder. Det kan potentielt sætte Beirholms cashflow under pres, hvis virksomheden etablerer de forkerte kundesamarbejder.
 

Kreditforsikring fra Allianz Trade er en bedre løsning

Det kunne Beirholm selv risikoafdække og vurdere, men her er dummy kreditforsikring fra Allianz Trade en langt bedre løsning, forklarer Peter Beirholm, CEO i Beirholms Væverier A/S.

»Den del tager Allianz Trade sig af. Og det, vi betaler, er minimalt i forhold til, at det giver os tryghed og en sikkerhed for, at Beirholm ikke pludselig bliver sat i risiko – det kan godt ske med de beløb, vi har i udestående. Der har vi heldigvis en god track record og en god historie sammen med Allianz Trade.«

»Allianz Trade er dygtige til at hjælpe os med at give et indblik i de kunder, vi har med at gøre. Og det kan vi integrere i vores egne systemer. Og så gør Allianz Trade noget ret kompliceret enkelt,« siger Peter Beirholm.

Og når man er femte generation til at stå i spidsen for den familieejede virksomhed, betyder sikkerheden ved kreditforsikring fortsat meget:

»Det er et blandt mange bidrag, der er med til at sikre, at vi har vurderet kvaliteten af vores kundesamarbejder. Det er vigtigt at have god kvalitet og god sikkerhed her og vælge de rette kunder og følge dem. Der kan ske meget på kort tid,« siger Peter Beirholm.