Danske virksomheder klarer sig bedre – men risici lurer i horisonten
Norden i kontrast til Europa
Hvert år udgiver Allianz Trade, en del af Allianz Group, en global konkursrapport, der giver indblik i de økonomiske udsigter på tværs af lande og regioner. Mens danske virksomheder klarer sig godt, tegner der sig også et interessant billede i de nordiske nabolande:
Sverige: Forventet fald i konkurser på ca. 7 % i 2025.
Norge: Stabil udvikling uden væsentlige ændringer i antallet af konkurser.
Finland: Forventet fald i konkurser på 4 % i 2025.
Situationen i resten af Europa og på verdensplan er dog mere udfordrende. Særligt transportsektoren, bygge- og anlægsbranchen samt serviceerhverv oplever en stigning i konkurser. Sidste år gik 474 store virksomheder konkurs globalt, og ca. 2/3 af alle sektorer er blevet ramt.
Tre primære risikofaktorer
Til trods for de positive tendenser i Danmark er erhvervslivet stadig præget af kompleksitet og usikkerhed. Tre afgørende faktorer bidrager til den globale konkursbølge:
Høje renter, der fortsat presser virksomhedernes likviditet.
Langsomt stigende efterspørgsel på varer og tjenesteydelser.
Økonomisk og politisk uro, der skaber usikkerhed på tværs af markeder.
En eskalering af handelskonflikter kan yderligere forværre situationen. Hvis en fuldskala handelskrig bryder ud, kan det føre til en stigning i konkurser på 7,8 % i 2025 og 8,3 % i 2026. Det svarer til ca. 6.800 flere konkurser i USA og 9.100 flere i Vesteuropa.
En tid til opmærksomhed
Selvom danske virksomheder generelt ser ud til at klare sig bedre, er det vigtigere end nogensinde at have fokus på risikostyring. Kunder, der ikke betaler til tiden, og dominoeffekter i udsatte brancher kan hurtigt få konsekvenser. Virksomheder bør derfor være proaktive i deres risikostyring og sikre sig mod potentielle udfordringer i de kommende år.
For mere indsigt kan du dykke ned i vores fulde Konkurs Rapport 2025.